INFO: nøgleord · nøgleord · nøgleord

📰På Mors kan der dokumenteres overløb med spildevand ved flere renseanlæg.

Nogle steder kendes hyppigheden – andre steder har mængderne ikke været kendt. Hvis landbruget skal dokumentere og reducere sin belastning, bør vi kunne stille samme krav til vores fælles kloaksystem.

Af Claus Palle Graff · 9-8-2026

Når debatten om Limfjordens tilstand handler om kvælstof, lander en stor del af opmærksomheden på landbruget.

Det er forståeligt, fordi landbruget samlet set står for den største menneskeskabte kvælstofbelastning.

Men det betyder ikke, at vi kan se bort fra det, der kommer fra byerne.

“På Mors findes der konkrete, offentligt dokumenterede steder, hvor spildevand kan løbe uden om den normale rensning, når anlæggene bliver hydraulisk overbelastede, ved ekstrem regn eller ved tekniske problemer.”

Det interessante er derfor ikke at gøre det til en kamp mellem landmanden og byen.

Spørgsmålet er snarere:

Måler vi begge dele lige grundigt – og stiller vi krav dér, hvor vi faktisk kan gøre noget?

Østre Strand: 2-3 overløb om året

Østre Strand Renseanlæg i Nykøbing er Morsøs store renseanlæg.

I Morsø Kommunes udledningstilladelse fra 2025 står det direkte, at der forekommer overløb. Kommunen opgør dem til 2-3 gange om året og angiver tekniske strømsvigt og ekstreme regnhændelser som årsager.

Kommunen forventer, at regnbetingede overløb reduceres, efterhånden som separatkloakeringen i Nykøbing gennemføres.

Det skal samtidig understreges, at 2-3 hændelser ikke fortæller, hvor stor forureningen er.

Et overløb på få minutter og et overløb på flere timer er ikke det samme. Og uden m³, varighed og analyser af vandet kan man ikke sammenligne belastningen direkte med eksempelvis en landmands kvælstofudledning.

Østre Strand forventes samlet at kunne udlede op mod cirka 2,3 millioner m³ renset spildevand om året, men det tal er den almindelige udledning fra renseanlægget – ikke mængden fra overløbene. Tilladelsen stiller blandt andet krav til maksimale koncentrationer af kvælstof og fosfor i det rensede spildevand.

Det er en vigtig forskel.

Karby: Her kendte man ikke mængden

Karby Renseanlæg giver et endnu mere interessant eksempel.

Når indløbet overstiger anlæggets hydrauliske kapacitet, kan spildevand ledes gennem en mekanisk rist og derfra ud i Ejstrup Bæk.

Og i kommunens egen udledningstilladelse fra 2025 står noget, som efter min mening bør få politisk opmærksomhed:

Antal, længde og den udledte mængde fra overløbshændelserne var ikke kendt.

Kommunen beskriver samtidig, at der forekommer uregistrerede overløbshændelser.

Den nye tilladelse kræver derfor registrering af aflastningerne med tid og mængde.

Det er positivt.

Men det rejser også et rimeligt spørgsmål:

Hvordan har vi tidligere kunnet vurdere den faktiske miljøbelastning, hvis vi ikke kendte hverken antallet, varigheden eller mængden?

Kommunens dokument vurderer samtidig tilstanden i Thisted Bredning som dårlig og den kemiske tilstand som ikke-god. Overløb til Ejstrup Bæk kan ifølge kommunen påvirke det målsatte vandmiljø, og derfor skal antallet af hændelser minimeres.

Langtoftegård: Fra 100 til 3.000 kubikmeter på et døgn

Ved Langtoftegård Renseanlæg nær Erslev bliver problemstillingen meget tydelig.

Når mere spildevand kommer til anlægget, end indløbet kan håndtere, sker der opstuvning. Herefter kan spildevand via overløbsbygværket blive aflastet direkte til Limfjorden sammen med det rensede spildevand.

Kommunens materiale beskriver meget store variationer i tilledningen:

Fra omkring 100 m³ til 2.000-3.000 m³ i døgnet.

Kommunen vurderer desuden, at omkring 60 procent af vandet i tilløbet er uvedkommende vand – eksempelvis regnvand, drænvand eller anden utilsigtet tilledning. Den gennemsnitlige udledte vandmængde i 2019-2023 var omkring 180.000 m³ årligt inklusive regn og uvedkommende vand.

Det er måske et af de vigtigste tal i hele sagen.

For hvis store mængder regn- og drænvand trænger ind i spildevandssystemet, bruger vi kapacitet på renseanlæg og pumper til vand, som ikke burde være der.

Og når kapaciteten bliver presset, øges risikoen for overløb.

Derfor skal problemet findes – ikke bare accepteres

Morsø Spildevand har foretaget undersøgelser og TV-inspektion af systemet omkring Langtoftegård. Kommunens tilladelse fra 2026 er tidsbegrænset til fem år, så det uvedkommende vand kan kortlægges og reduceres. Målet i spildevandsplanen er fortsat at nedlægge Langtoftegård Renseanlæg og føre spildevandet til Østre Strand.

Det er den rigtige retning.

Morsø Forsyning forklarer også selv, at separatkloakering mindsker risikoen for overløb af spildevand til blandt andet vandløb og søer og samtidig forbedrer renseanlæggenes drift.

Men der mangler efter min mening noget, som borgerne bør kunne få meget lettere adgang til:

Et samlet regnskab over overløbene på hele Mors.

Hvor er hele kortet?

De tre eksempler ovenfor – Østre Strand, Karby og Langtoftegård – er dokumenteret i offentlige udledningstilladelser.

De skal ikke opfattes som en komplet liste over samtlige overløbsbygværker på Mors. Der findes også regnbetingede udledninger andre steder i kloaksystemet, og kommunen har i 2026 blandt andet behandlet nye tilladelser ved Solbjerg Å, Torup Bæk og Erslev Engsø. Nogle af disse omhandler separat regn- og overfladevand og må derfor ikke automatisk kaldes udledning af urenset husspildevand.

Netop derfor burde offentligheden have én samlet oversigt, hvor man kan se forskellen.

For hvert punkt bør der stå:

Hvad udledes? Hvor ofte? Hvor længe? Hvor mange kubikmeter? Er det regnvand, renset spildevand eller urenset blandet spildevand? Og hvor meget kvælstof, fosfor og organisk stof følger med?

Så kan vi diskutere miljøbelastningen på baggrund af tal frem for antagelser.

Landmanden skal kunne dokumentere – det skal forsyningen også

En moderne landmand er underlagt omfattende regler om blandt andet gødning, husdyrgødning, efterafgrøder, ammoniak, miljøgodkendelser og kontrol.

Det er ikke i sig selv et argument imod miljøregler.

Men princippet bør være det samme for den offentlige spildevandshåndtering:

Kan en udledning måles, bør den måles.

Hvis landmanden skal dokumentere kilo og hektarer, bør vi også kende kubikmeterne fra et kloakoverløb.

Det er særligt rimeligt, fordi et overløbsbygværk er en punktkilde. Vi ved præcis, hvor røret eller bygværket ligger. Det gør det teknisk langt lettere at overvåge end den diffuse udvaskning fra tusindvis af hektar jord.

Hvem har så ansvaret?

Det er vigtigt ikke bare at skrive “kommunen”, for ansvaret er fordelt.

Morsø Spildevand A/S ejer og driver blandt andet Langtoftegård og Karby Renseanlæg og har ansvaret for den praktiske drift af anlæggene.

Morsø Kommune er tilladelsesmyndighed. Kommunen fastsætter gennem udledningstilladelserne de vilkår, som anlæggene skal overholde, og skal blandt andet sikre, at udledningerne ikke forhindrer opfyldelsen af miljømålene.

For forsyningsejede renseanlæg er Miljøstyrelsen tilsynsmyndighed.

Det politiske ansvar handler derfor også om, hvor ambitiøs kommunen vil være i sin spildevandsplanlægning, separatkloakering og prioritering af investeringer.

Det interessante er ikke at frikende landbruget

Landbrugets kvælstofbelastning skal ned, hvor den er for høj.

Men det kan ikke være argumentet for at lade andre udledninger være mindre gennemsigtige.

Når Karby-tilladelsen kan fortælle os, at antallet og mængden af overløb ikke var kendt, samtidig med at nye meget præcise reduktionskrav stilles til landbruget, er det efter min mening rimeligt at spørge:

Har vi samme ambitionsniveau over for den forurening, som det offentlige selv har ansvaret for?

Det er ikke et spørgsmål om at vælge mellem landmanden og kloakken.

Det handler om et enkelt princip:

Den forurening, vi kan måle og reducere, skal måles og reduceres – uanset om den kommer fra en mark, et renseanlæg eller et kommunalt kloakrør.

Og inden vi pålægger dansk landbrug endnu flere omkostninger, bør borgerne kunne forvente, at kommunen og forsyningen har lige så godt styr på deres egne udledninger.

Samme fjord. Samme miljø. Samme krav om dokumentation.

C.P Graff

P-Media Nørden

Kapitel 3: Når byen også leder ud i fjorden-OPDATERES

📰På Mors kan der dokumenteres overløb med spildevand ved flere renseanlæg.

Galleri

Referencer

Debat / ris & ros

Skriv et indlæg

Vi bruger cookies 🍪