© C.P Graff — Free

1. Begreberne må ikke blandes sammen

Ordet “udlænding” kan altså betyde to forskellige ting: en person uden dansk statsborgerskab eller – upræcist – en person med indvandrerbaggrund. De grupper er ikke de samme. I denne analyse bruges derfor de præcise officielle betegnelser.

2. Det seneste samlede billede: 2025

Danmarks Statistiks register over dømte omfatter personer med mindst én fældende afgørelse for straffeloven, færdselsloven eller særlove. Det omfatter ikke kun fængselsdomme, men også blandt andet bøder og visse tiltalefrafald. Mindre bøder er i en række tilfælde udeladt. En person kan optræde i mere end én hovedkategori i samme år, men kun én gang i den samlede personopgørelse.

Efter statsborgerskab

Vigtigt: Tabellen viser personer og andele – ikke kriminalitetsrater. Udenlandske statsborgere, som ikke er registreret som bosat ved årets begyndelse eller slutning, kan falde uden for den personbaserede opgørelse. Statsborgerskabstabellen findes først fra 2018, så en ubrudt sammenligning tilbage til 2015 må i stedet bruge herkomst.

Efter herkomst

For straffelovsovertrædelser i 2025 var fordelingen:

Her er andelen med indvandrer- eller efterkommerbaggrund 30,6 procent – væsentligt højere end de 19,5 procent udenlandske statsborgere. Forskellen opstår blandt andet, fordi mange indvandrere og efterkommere er danske statsborgere.

3. Fordeling efter kriminalitetstype

Tabellen nedenfor bruger herkomst, ikke statsborgerskab. Vestlige indvandrere og efterkommere er lagt sammen, og det samme er de to ikkevestlige grupper.

*Andelen er en andel af de registrerede personer i den pågældende kriminalitetskategori, ikke en risiko eller rate for gruppen.

Drabstallene er meget små og derfor statistisk ustabile. I 2025 var der 18 personer med en fældende afgørelse for fuldbyrdet drab: 12 med dansk oprindelse og seks ikkevestlige indvandrere/efterkommere. Et enkelt år eller få personer kan derfor ændre procentandelene voldsomt.

4. Når der tages højde for alder

Rå antal kan vildlede, fordi grupperne har forskellig størrelse og aldersprofil, og kriminalitet generelt er mest udbredt blandt yngre mænd. Danmarks Statistik beregner derfor standardiserede indeks. 100 er gennemsnittet for alle personer af samme køn. Et indeks på 150 betyder 50 procent over dette gennemsnit; 80 betyder 20 procent under.

Aldersstandardiseret kriminalitetsindeks, 2024

Det mest markante resultat er overrepræsentationen blandt ikkevestlige mandlige efterkommere. Men “ikkevestlig” er en meget bred statistisk kategori. Den rummer oprindelseslande med både meget høje og meget lave indeks.

For mænd i 2024 lå det aldersstandardiserede indeks for alle afgørelser eksempelvis højt blandt indvandrere med oprindelse i Libanon (265), Somalia (244) og Irak (226), mens det lå lavt for blandt andre Kina (37), Frankrig (39), Indien (41), USA (44) og Tyskland (48). Blandt efterkommere lå blandt andet Libanon (386), Somalia (316) og Syrien (312) højt, mens Kina (42), Vietnam (68) og USA (83) lå under gennemsnittet. “Libanon” omfatter i statistikken også en del statsløse palæstinensere.

Tallene dokumenterer forskelle; de beviser ikke i sig selv årsagen. Danmarks Statistiks yderligere korrektioner for socioøkonomiske og familiemæssige forhold reducerer overrepræsentationen for mange grupper, men fjerner den ikke generelt. Mulige forklaringsfaktorer omfatter blandt andet køn, alder, indkomst, uddannelse, beskæftigelse, boligområde, familieforhold, migrationshistorie, politiets kontrolmønstre og forskelle i anmeldelse og opklaring. Statistikken kan ikke afgøre, hvor stor en kausal rolle hver faktor spiller.

5. Udviklingen fra 2015

De rå personantal nedenfor viser udvikling, men de er ikke korrigeret for befolkningsvækst eller ændringer i gruppernes alderssammensætning.

“–” betyder alene, at tallet ikke er gengivet i denne korte oversigt; det er ikke nul.

Tre hovedlinjer kan læses ud af perioden:

• Straffelovsovertrædelser faldt i rå antal blandt personer med dansk oprindelse, mens antallet steg moderat blandt ikkevestlige indvandrere og efterkommere.

• Boligindbrud faldt kraftigt i alle tre viste hovedgrupper.

• Blandt ikkevestlige efterkommere steg især registreringerne efter narkotika- og våbenlovgivningen. Sådanne særlovstal påvirkes dog mere direkte af politiets kontrolindsats end eksempelvis anmeldte indbrud.

Det aldersstandardiserede indeks for alle afgørelser blandt ikkevestlige mandlige indvandrere faldt lidt fra 143 i 2015 til 137 i 2024. For ikkevestlige mandlige efterkommere var det stort set uændret: 244 til 245. Blandt ikkevestlige kvindelige efterkommere steg det fra 210 til 253. Det er mere retvisende end at læse udviklingen alene ud fra rå antal, men heller ikke et kausalt mål.

Sammenligneligheden er ikke perfekt. Blandt andet ændrede den samtykkebaserede voldtægtsbestemmelse og registreringspraksis sig fra 1. januar 2021. En stigning i denne kategori kan derfor ikke uden videre tolkes som samme stigning i den underliggende adfærd.

6. Hvad siger loven?

Samme straffelov – men udlændinger kan også udvises

Straffelovens gerningsbestemmelser og strafudmåling gælder uanset oprindelse. Legalitetsprincippet i straffelovens § 1 betyder, at straf kræver hjemmel. Nationalitet eller herkomst er ikke i sig selv en forbrydelse eller et almindeligt strafskærpende forhold.

Der er dog tre relevante særregler:

1. Hadmotiv: Efter straffelovens § 81, nr. 6, er det en skærpende omstændighed, hvis en lovovertrædelse helt eller delvist har baggrund i andres etniske oprindelse, tro, seksuelle orientering eller lignende.

2. Bandekonflikt: Straffelovens § 81 a kan under bestemte betingelser forhøje straffen – i visse tilfælde indtil det dobbelte – for alvorlige lovovertrædelser med baggrund i en verserende voldelig konflikt mellem grupper.

3. Udvisning: En udenlandsk statsborger kan ud over straffen udvises efter udlændingelovens §§ 22–24. Efter § 26 skal retten samtidig respektere Danmarks internationale forpligtelser. Der foretages derfor blandt andet en proportionalitetsvurdering af kriminalitetens alvor over for personens tilknytning til Danmark og privat- og familieliv. EU-borgere har yderligere EU-retlig beskyttelse.

En dansk statsborger kan ikke udvises. I meget snævre sager om handlinger til alvorlig skade for statens vitale interesser kan en domstol efter indfødsretslovens § 8 B frakende dansk statsborgerskab, hvis det ikke strider mod internationale forpligtelser. I praksis er bestemmelsen relevant for personer med et andet statsborgerskab, så frakendelsen ikke gør personen statsløs.

Tiltalt er ikke det samme som dømt

Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 6, stk. 2, fastslår uskyldsformodningen. En sigtet eller tiltalt skal derfor omtales som sådan, indtil der foreligger en fældende dom. En byretsdom kan være anket, og skyld eller straf kan ændres i landsretten. En verserende Højesteretssag kan desuden være begrænset til straf, udvisning eller statsborgerskab, mens skyldsspørgsmålet allerede er afgjort.

7. Udvalgte konkrete sager

Sagerne er valgt for at vise forskellige kriminalitetstyper, udfald og retslige statusser. De er illustrative, ikke repræsentative, og kan ikke bruges til at beregne gruppers kriminalitet. “Etnicitet” angives kun, hvis en officiel kilde udtrykkeligt oplyser den; det gør ingen af kilderne nedenfor.

Tabellen viser, hvorfor enkeltsager skal behandles varsomt: samme sag kan indeholde både domfældelse og frifindelse, en dom kan være under anke, og nationalitet siger ikke noget sikkert om etnicitet.

8. Hvad kan “sagsakter og domme” offentligt dokumentere?

Der findes ikke en komplet, offentligt søgbar samling af alle danske straffedomme eller alle verserende sager. Domsdatabasen blev åbnet i 2022 med et begrænset udvalg, især fra de overordnede retter og sager af offentlig interesse. Afgørelserne er pseudonymiserede, og man kan ikke søge på parternes navne.

Fuldstændige sagsakter rummer desuden politirapporter, afhøringer og personfølsomme oplysninger og er normalt ikke frit offentligt tilgængelige. Derfor bygger denne oversigt på offentliggjorte domme og officielle meddelelser fra domstolene og anklagemyndigheden – ikke på komplette sagsmapper.

Det betyder også, at en pålidelig offentlig liste over alle afventende straffesager opdelt efter etnicitet ikke kan fremstilles. En sådan liste ville både mangle datagrundlag og risikere at sammenblande mistanke med skyld.

9. Samlet vurdering

• I absolutte tal er danske statsborgere den klart største gruppe blandt personer med fældende afgørelser, fordi de udgør hovedparten af befolkningen.

• I forhold til gruppestørrelse og alder er især ikkevestlige mandlige efterkommere tydeligt overrepræsenterede i den registrerede kriminalitet.

• Forskellene er ikke ens på tværs af kriminalitetstyper eller oprindelseslande. Kategorien “udlændinge” skjuler meget store variationer.

• Udviklingen siden 2015 er blandet: indbrud er faldet bredt, mens enkelte volds-, narkotika- og våbenkategorier er steget i bestemte grupper.

• Statistik er ikke en dom over individet. Gruppetal kan bruges til at beskrive mønstre, men ikke til at antage skyld, farlighed eller etnicitet hos en konkret person.

• Loven er den samme, men udenlandske statsborgere kan som en særskilt retsfølge blive udvist. I helt særlige statssikkerhedssager kan dobbeltstatsborgere miste dansk statsborgerskab.

Den mest præcise konklusion er derfor ikke, at “danskere” eller “udlændinge” generelt er mere kriminelle. Den er, at visse demografiske grupper er markant overrepræsenterede i visse registrerede kriminalitetskategorier, mens andre ligger under gennemsnittet – og at forskellene skal læses sammen med alder, køn, sociale forhold, lovændringer og registreringspraksis.

C.P Graff