📰 Kunstig intelligens som ChatGPT har ændret forholdet mellem borgeren og myndighederne.
Tidligere kunne det kræve en advokat, en socialrådgiver eller betydelig juridisk erfaring at skrive en omfattende klage over en offentlig afgørelse. I dag kan en borger på få minutter få genereret et langt og tilsyneladende professionelt klagebrev.
Det giver nye muligheder for borgerne – men også nye problemer for kommuner, klagenævn og domstole.
Hvad sker der i Tyskland?
Den aktuelle tyske historie handler især om landets jobcentre, som administrerer arbejdsløsheds- og forsørgelsesydelser.
Ifølge tyske medier modtager jobcentrene stadig flere lange indsigelser, der tilsyneladende er udarbejdet med kunstig intelligens. Flere indeholder juridiske formuleringer, paragrafhenvisninger og henvisninger til domme, men kvaliteten varierer betydeligt.
Der findes dog ingen officiel registrering af, hvor mange indsigelser der faktisk er skrevet med AI. Tyske myndigheder kan derfor ikke dokumentere, at hele væksten skyldes ChatGPT eller lignende værktøjer.
Den officielle statistik viser, at de tyske grundsikringsmyndigheder modtog 501.667 indsigelser i 2025.
Af de afsluttede sager blev:
- 147.213 helt eller delvist imødekommet
- 291.475 afvist
- 35.916 afsluttet på anden måde eller trukket tilbage.
“ Det betyder, at omkring 31 procent af de færdigbehandlede indsigelser førte til helt eller delvist medhold. Men statistikken viser ikke, hvilke klager der var skrevet med AI. Den kan derfor ikke bruges som dokumentation for, at AI-klager oftere vinder.”
Tyske medier har desuden omtalt en fremskrivning på over 610.000 indsigelser i 2026, hvilket vil være omkring 50 procent flere end i 2022. Også her nævnes AI som en mulig medvirkende årsag, men ændringer i regler, flere afgørelser og mere kompliceret lovgivning kan ligeledes påvirke antallet.
Domstolene mærker også presset
Problemet stopper ikke ved jobcentrene.
De tyske socialdomstole oplever også flere lange processkrifter, som vurderes at være skrevet med gratis AI-værktøjer.
I delstaten Rheinland-Pfalz steg antallet af sager ved de fire socialdomstole med næsten 1.800 i 2025. Det svarede til en vækst på omkring 20 procent. Antallet af hastesager steg samtidig med mere end en tredjedel.
Dommerne fortæller, at nogle AI-genererede tekster:
- gentager de samme argumenter
- henviser til irrelevante bestemmelser
- fejlfortolker eksisterende domme
- omtaler domme, som slet ikke findes
- anbefaler klager eller hastesager uden realistisk mulighed for medhold.
Domstolene kan ikke bare ignorere teksterne. Hele materialet skal gennemgås, fordi en relevant oplysning kan være gemt mellem mange sider med fejl eller gentagelser.
Det samme sker allerede i Danmark
Udviklingen er ikke længere kun tysk.
I maj 2026 beskrev HK Kommunal med henvisning til DR, hvordan flere danske kommuner oplever, at borgernes klager er blevet væsentligt længere og mere komplicerede.
Klager, som tidligere fyldte få sider, kan nu være på op mod 30 sider. De kan indeholde et stort antal lovhenvisninger, som myndigheden efterfølgende skal kontrollere – også når henvisningerne viser sig at være forkerte.
Ifølge omtalen kan behandlingen af en enkelt omfattende AI-klage i visse tilfælde tage flere arbejdsdage.
Der findes efter det offentligt tilgængelige materiale endnu ikke en samlet dansk statistik over:
- hvor mange klager der er skrevet med AI
- hvilke kommuner der modtager flest
- hvor mange AI-klager der får medhold
- hvor meget ekstra arbejdstid de medfører.
Det er derfor for tidligt at sige, at danske myndigheder er ramt i samme omfang som de tyske jobcentre.
Men selve tendensen er dokumenteret: Danske kommuner modtager allerede længere og mere juridisk udseende klager, som helt eller delvist er skrevet med kunstig intelligens.
AI giver borgerne nye juridiske muskler
Udviklingen bliver ofte beskrevet som et problem for myndighederne. Men set fra borgerens side kan AI også være et vigtigt redskab.
Mange offentlige afgørelser er lange og vanskelige at forstå. De kan indeholde juridiske begreber, beregninger, lovhenvisninger og vurderinger, som kræver betydelig erfaring at gennemskue.
En borger kan bruge AI til at:
- få en afgørelse forklaret i almindeligt sprog
- skabe overblik over myndighedens begrundelse
- opstille en tidslinje
- identificere uklare eller modstridende oplysninger
- strukturere sine egne argumenter
- få hjælp til stavning og formulering
- udarbejde et første udkast til en klage.
Det kan især hjælpe mennesker med ordblindhed, sproglige vanskeligheder, handicap eller begrænsede økonomiske muligheder.
AI kan på den måde fungere som en slags digital skrivehjælp for borgere, der ikke har råd til en advokat.
En klage er ikke misbrug af systemet
Det er vigtigt at skelne mellem en fejlfyldt AI-tekst og en grundløs klage.
Borgerne har som udgangspunkt ret til at klage over offentlige afgørelser, når lovgivningen giver mulighed for det. Klageadgangen og den konkrete frist skal normalt fremgå af afgørelsen.
På det kommunale socialområde skal kommunen som udgangspunkt genvurdere sin egen afgørelse, når den modtager en rettidig klage. Genvurderingen skal normalt gennemføres inden fire uger.
Hvis kommunen fastholder afgørelsen, sendes sagen videre til Ankestyrelsen.
Der er også reelle fejl i offentlige afgørelser.
I første halvår af 2024 var omgørelsesprocenten for kommunale social- og beskæftigelsessager hos Ankestyrelsen 30 procent. En omgørelse kan betyde, at afgørelsen ændres, eller at sagen sendes tilbage til kommunen på grund af fejl eller mangler.
Det betyder ikke, at 30 procent af alle kommunale afgørelser er forkerte. Statistikken omfatter kun de sager, som faktisk bliver påklaget og behandlet af Ankestyrelsen.
Men den viser, at klager ikke blot er unødvendig støj. I en betydelig del af de behandlede klagesager findes der problemer, som kræver en ny afgørelse eller yderligere sagsbehandling.
Det nye styrkeforhold
AI ændrer magtbalancen mellem borger og myndighed.
En myndighed kan bruge uger eller måneder på at udarbejde en afgørelse med adgang til:
- fagsystemer
- juridiske medarbejdere
- interne vejledninger
- tidligere afgørelser
- specialiserede sagsbehandlere.
Borgeren har ofte kun sin egen erfaring og en begrænset klagefrist.
Med AI får borgeren pludselig adgang til et redskab, der kan gennemgå lange tekster, opstille argumenter og formulere et professionelt udseende svar på få minutter.
Det kan opleves som en belastning for myndighederne. Men det kan også ses som en teknologisk udligning af et styrkeforhold, der traditionelt har været meget ulige.
Problemet opstår, når AI ikke blot hjælper borgeren med at formulere de faktiske forhold, men begynder at opfinde jura.
En selvsikker tekst kan stadig være forkert
En AI-model undersøger ikke nødvendigvis sagen på samme måde som en jurist.
Den producerer den tekst, som statistisk ligner et sandsynligt og anvendeligt svar. Hvis modellen mangler tilstrækkelig viden, kan den stadig formulere et meget sikkert svar.
Digitaliseringsstyrelsen advarer om, at generativ AI kan levere:
- forældede oplysninger
- faktuelle fejl
- opdigtede oplysninger
- svar, der virker troværdige uden at være korrekte.
Styrelsen anbefaler derfor, at brugeren selv kontrollerer oplysninger og kilder.
Det er særligt vigtigt i juridiske sager.
En opdigtet paragraf eller dom gør ikke klagen stærkere. Tværtimod kan den skjule det egentlige problem og gøre det vanskeligere for myndigheden at forstå, hvad borgeren konkret er utilfreds med.
Kort og konkret er ofte stærkere
En effektiv klage behøver normalt ikke være 30 sider lang.
Det vigtigste er ofte at forklare:
- Hvilken afgørelse der klages over.
- Hvilket resultat borgeren ønsker.
- Hvilke konkrete oplysninger myndigheden har overset eller misforstået.
- Hvilke dele af begrundelsen borgeren er uenig i.
- Hvilke dokumenter der understøtter klagen.
- At klagen er sendt inden fristens udløb.
AI kan hjælpe med denne struktur. Men den bør ikke have lov til frit at fylde klagen med paragraffer og domme, som brugeren ikke selv har kontrolleret.
En kort klage med præcise oplysninger kan være langt stærkere end en lang tekst med juridiske standardformuleringer.
Risiko for personoplysninger
Offentlige afgørelser kan indeholde meget følsomme oplysninger om eksempelvis:
- helbred
- økonomi
- børn og familie
- sociale problemer
- CPR-nummer
- adresse
- arbejdsforhold.
Digitaliseringsstyrelsen advarer borgere mod ukritisk at skrive personlige oplysninger ind i offentligt tilgængelige AI-tjenester. Oplysninger i prompts kan afhængigt af tjenesten blive behandlet, gemt eller anvendt i andre sammenhænge.
Styrelsen fraråder direkte at indtaste blandt andet CPR-numre, MitID-oplysninger, bankoplysninger og kodeord.
En borger bør derfor anonymisere dokumentet grundigt, før det lægges ind i en AI-tjeneste. Det er ikke altid nok blot at fjerne navnet, hvis personen stadig kan identificeres gennem sagens øvrige oplysninger.
Myndighederne vil selv bruge AI
Mens borgerne bruger AI til at skrive klager, undersøger danske myndigheder samtidig, hvordan AI kan bruges til at:
- forklare breve i et lettere sprog
- finde relevante oplysninger i store sagsakter
- sammenfatte dokumenter
- understøtte sagsbehandlerens arbejde
- identificere tidligere praksis
- effektivisere administrationen.
KL beskriver blandt andet, hvordan kommuner anvender AI til at gøre myndighedssprog mere forståeligt for borgerne.
Det sandsynlige resultat bliver derfor ikke en kamp mellem AI-borgere og menneskelige sagsbehandlere.
Er Danmark på vej mod en klageeksplosion?
Der er tegn på samme udvikling som i Tyskland, men endnu ikke belæg for at tale om en landsdækkende dansk klageeksplosion.
Det, vi ved, er:
- Flere danske kommuner oplever længere og mere komplicerede AI-genererede klager.
- Nogle klager indeholder fejlagtige eller misvisende juridiske oplysninger.
- Behandlingen kan kræve betydeligt mere arbejdstid.
- Der findes endnu ingen samlet dansk statistik over AI-klager.
- AI kan både skabe unødvendigt arbejde og forbedre borgernes mulighed for at gøre deres rettigheder gældende.
Den danske debat bør derfor ikke ende med, at borgerne får skylden for at bruge et nyt værktøj.
Hvis AI afslører, at mange borgere ikke kan forstå myndighedernes afgørelser uden teknisk hjælp, er det også et signal om, at afgørelserne og klagesystemet kan være blevet for komplicerede.
Artiklen bygger på officielle statistikker fra Bundesagentur für Arbeit, oplysninger fra tyske socialdomstole, HK Kommunals gengivelse af danske kommuners erfaringer samt vejledninger fra Ankestyrelsen, Digitaliseringsstyrelsen, Borger.dk og Folketingets Ombudsmand. Oplysningerne er kontrolleret den 5. august 2026.Konklusion
Det samme fænomen findes allerede i Danmark:
Borgere bruger kunstig intelligens til at skrive længere og mere juridisk formulerede klager over kommunale afgørelser.
Nogle tekster er upræcise, overdrevne eller fyldt med opdigtede henvisninger. De kan belaste myndighederne og forlænge sagsbehandlingstiden for alle.
Men AI-klager er ikke kun et problem.
Teknologien kan også hjælpe almindelige borgere med at forstå en vanskelig afgørelse, beskrive deres situation og gøre brug af en lovlig klageadgang. Det er særligt vigtigt, når en betydelig del af de sager, der når frem til klageinstanserne, faktisk bliver ændret eller sendt tilbage.
Den bedste løsning er derfor ikke at begrænse borgernes adgang til AI.
Løsningen er:
- klarere afgørelser
- kortere og mere forståelige klagevejledninger
- bedre kvalitet i den første sagsbehandling
- ansvarlig brug af AI hos både borgere og myndigheder
- menneskelig kontrol med alle afgørende juridiske vurderinger.
AI har givet borgerne nye digitale muskler.
Nu skal både myndigheder og borgere lære at bruge dem uden at drukne retssikkerheden i 30 siders kunstigt produceret jurasprog.
