Men et kloakoverløb er noget andet

De nationale procenttal fortæller imidlertid ikke hele historien.

Når et fælleskloakeret system bliver overbelastet af kraftig regn, kan en blanding af regnvand og urenset husspildevand blive ledt direkte til et vandløb eller fjorden.

Morsø Kommune skriver selv, at dette sker i fælleskloakerede områder ved regn.

Her er der ikke kun tale om kvælstof.

Spildevandet kan samtidig indeholde fosfor, organisk stof, bakterier og andre stoffer fra husholdninger og virksomheder. Derfor kan et overløb give en betydelig lokal og akut påvirkning, selv om overløbene kun udgør en mindre del af den samlede kvælstofbelastning.

Fosfor giver et andet billede

Ser man på fosfor, fylder spildevand og andre punktkilder betydeligt mere.

På landsplan kommer omkring 30 procent af fosforbelastningen fra punktkilder, mens omkring 70 procent betegnes som diffuse kilder og naturlig baggrund.

Miljøstyrelsen vurderer desuden, at cirka en tredjedel af den fosfor, der belaster vandmiljøet, kommer fra spildevandsudledninger inklusive overløb.

Man kan derfor ikke nøjes med at tale om kvælstof, hvis man vil beskrive miljøbelastningen retfærdigt.

Hvem har ansvaret?

Her skal man skelne mellem flere parter.

Landmanden har ansvar for at overholde reglerne om blandt andet gødning, husdyrgødning, miljøgodkendelser og håndtering af næringsstoffer. Men den diffuse kvælstofudvaskning fra landbrugsarealer kan ikke uden videre placeres som et juridisk ansvar hos én bestemt landmand.

Morsø Spildevand A/S ejer og driver det offentlige kloaknet og renseanlæggene på Mors. Det er derfor forsyningen, der har det praktiske ansvar for drift og vedligeholdelse af de offentlige spildevandsanlæg.

Morsø Kommune har ansvaret for spildevandsplanlægningen og er myndighed for en række udledningstilladelser. Kommunen beslutter blandt andet, hvor der skal kloakeres og separatkloakeres.

For spildevandsforsyningsselskabernes renseanlæg, regnbetingede udledninger og nødoverløb er det efterfølgende Miljøstyrelsen, der fører miljøtilsyn med en del af udledningerne.

Ansvaret kan derfor ikke reduceres til et spørgsmål om enten kommunen eller landmanden.

Samme krav om dokumentation

Landbruget bliver allerede mødt med omfattende krav til gødning, efterafgrøder, vådområder og reduktion af kvælstof.

Det er rimeligt.

Men så bør der også være fuld åbenhed om den forurening, der kommer fra vores fælles kloaksystem.

Hvor ofte sker der overløb på Mors?

Hvor længe varer de?

Hvor mange kubikmeter bliver udledt?

Hvor meget kvælstof, fosfor og organisk stof følger med?

Og hvilke overløb giver den største belastning af Limfjorden og vores vandløb?

Det bør ikke være noget, borgerne skal gætte sig til.

Byen mod landet er den forkerte kamp

De officielle tal viser, at landbruget samlet set er den største kilde til kvælstofbelastningen.

Det skal vi være ærlige omkring.

Men det betyder ikke, at kommuner og spildevandsforsyninger kan nøjes med at pege på landbruget.

Et kloakoverløb er en konkret udledning fra et kendt sted. Det gør den også konkret at måle og konkret at gøre noget ved.

Derfor bør målet være:

Færre næringsstoffer fra markerne. Færre kloakoverløb fra byerne. Tætte kloakker. Bedre rensning. Og offentlig adgang til de faktiske udledningstal.

Hvis vi vil have livet tilbage i Limfjorden, giver det ikke mening at diskutere, om skylden ligger i byen eller på landet.

Begge steder skal belastningen ned – og ansvaret skal placeres dér, hvor forureningen faktisk kommer fra.

C.P Graff