Tidslinjen fra 2019 til nu

2019–2020: Et nyt virus og en usædvanligt hurtig udvikling

De første kendte sygdomstilfælde optrådte i slutningen af 2019. I januar 2020 blev virussets genetiske sekvens offentliggjort, og flere vaccineprojekter begyndte straks. Hastigheden skyldtes blandt andet store offentlige investeringer, parallelle forsøgsfaser, løbende myndighedsvurdering og mange smittetilfælde, som gjorde det muligt hurtigt at måle effekt.

Den 21. december 2020 fik Pfizer/BioNTechs Comirnaty en betinget markedsføringstilladelse i EU. Det var en rigtig juridisk lægemiddelgodkendelse, men med krav om yderligere data og opfølgning. Den var baseret på mindre komplette langtidsdata end en almindelig godkendelse – ikke på fravær af kliniske forsøg. Det oprindelige fase 3-forsøg er offentliggjort i New England Journal of Medicine, og EMA offentliggjorde sin anbefaling 21. december 2020.

Danmark begyndte vaccinationen 27. december 2020. Tre dage senere oplyste Lægemiddelstyrelsen, at mere end 13.000 danskere var vaccineret, og at der foreløbig var kommet få indberetninger, som svarede til det forventede billede. Læs den første danske status.

Januar–februar 2021: De første dødsindberetninger

Ældre og svækkede plejehjemsbeboere var blandt de første vaccinerede. Derfor ville nogle mennesker statistisk set dø kort efter et stik, uanset om de var vaccineret eller ej.

Den 24. februar havde Lægemiddelstyrelsen vurderet 31 indberetninger om dødsfald omkring vaccinationstidspunktet. I alle 31 sager blev en sammenhæng med vaccinen vurderet som mindre sandsynlig. Det betyder ikke, at alle senere dødsfald blev frikendt på forhånd; det viser, at hvert tilfælde skulle vurderes særskilt. Lægemiddelstyrelsens meddelelse forklarer vurderingen.

Marts–april 2021: Det alvorlige AstraZeneca-signal

I marts kom der meldinger fra flere europæiske lande om et usædvanligt sygdomsbillede: blodpropper på atypiske steder kombineret med meget få blodplader og undertiden blødning. Tilstanden blev kendt som TTS eller VITT.

Danmark satte AstraZeneca-vaccinen på pause 11. marts. Den 14. marts beskrev Lægemiddelstyrelsen en dansk kvinde, som var død med netop dette usædvanlige sygdomsbillede. Den 14. april besluttede Sundhedsstyrelsen at fortsætte det almindelige vaccinationsprogram uden AstraZeneca. EMA føjede i april blodpropper med lavt blodpladetal til produktinformationen som en meget sjælden bivirkning.

Det var den første klare dokumentation for, at en COVID-19-vaccine i meget sjældne tilfælde kunne udløse en livstruende og dødelig tilstand.

Juli–november 2021: Hjertebetændelse og officielt anerkendte dødsfald

I juli konkluderede EMA, at myokarditis og perikarditis – betændelse i hjertemusklen eller hjertesækken – kunne opstå i meget sjældne tilfælde efter Pfizer/BioNTech og Moderna, hyppigst hos yngre mænd og især efter anden dosis. EMA registrerede også blandt andet Guillain-Barré-syndrom som en meget sjælden bivirkning ved visse virusvektorvacciner. EMA’s oversigt over sikkerhedssignalerne i 2021.

Den 4. november 2021 opgjorde Lægemiddelstyrelsen, at cirka 151.500 borgere var registreret vaccineret med AstraZeneca. Tre danske VITT-tilfælde var vurderet relateret til vaccinen; to havde dødeligt udfald. I alle tre blev sammenhængen med vaccinen vurderet som sandsynlig. Se den danske Vaxzevria-status.

Patienterstatningen har eksempelvis offentliggjort sagen om en 57-årig mand, der otte dage efter AstraZeneca-vaccination blev indlagt med kraftig hovedpine, lammelse, lavt blodpladetal og hjerneblødning. Han døde dagen efter. Patienterstatningen vurderede, at vaccinen forårsagede VITT, som førte til blødningen og dødsfaldet. Boet modtog godtgørelse og erstatning for begravelsesudgifter. Læs den anonymiserede afgørelse.

Det er således faktuelt forkert at sige, at ingen danskere er døde af en COVID-19-vaccine. Men det er lige så forkert at tælle alle dødsfald efter et stik som dødsfald forårsaget af stikket.

2022–2023: Risikoen blev mere målrettet efter alder og produkt

Efterhånden blev det tydeligt, at forholdet mellem fordel og risiko ikke var ens for alle. Ældre og kronisk syge havde en stor absolut gevinst ved beskyttelse mod alvorlig COVID-19. Unge raske – og især børn – havde langt mindre risiko for alvorlig sygdom og dermed en mindre mulig gevinst.

Et nordisk registerstudie viste, at risikoen for myokarditis var højest hos mænd mellem 16 og 24 år efter anden dosis. Studiet beregnede cirka 5,6 ekstra tilfælde per 100.000 efter Pfizer og cirka 18,4 per 100.000 efter Moderna i denne gruppe. Risikoen var altså fortsat sjælden, men produkt- og aldersforskellen var reel. Studiet blev offentliggjort i JAMA Cardiology.

Vaccinerne beskyttede først godt mod symptomatisk sygdom, men beskyttelsen mod infektion aftog over tid og blev svækket af nye varianter, især Omikron. Beskyttelsen mod alvorligt forløb holdt bedre. Derfor ændrede Danmark gradvist strategien fra bred massevaccination til sæsonvaccination af de grupper, der har størst risiko.

Comirnaty og Spikevax fik almindelig EU-markedsføringstilladelse i oktober 2022, efter at yderligere data var afleveret. EMA’s produkttidslinje viser både de betingede og almindelige godkendelser.

2024–2026: Milliondata, langtidsopfølgning og erstatninger

Et internationalt studie med 99 millioner mennesker og mere end 242 millioner doser bekræftede i 2024 de vigtigste sjældne signaler: myokarditis og perikarditis efter mRNA-vacciner samt blandt andet Guillain-Barré-syndrom og blodpropper i hjernen efter AstraZeneca. Studiet fandt også enkelte nye statistiske signaler, som krævede nærmere vurdering. SSI’s gennemgang understreger både fundene og sjældenheden.

Et fransk registerstudie af 28 millioner 18–59-årige fandt i 2025 ingen øget samlet dødelighed gennem fire års opfølgning efter mRNA-vaccination. Forskerne påpegede selv muligheden for resterende forskelle mellem vaccinerede og uvaccinerede, men vurderede en årsagssammenhæng mellem mRNA-vaccination og generel langtids-overdødelighed som meget usandsynlig. Læs studiet i JAMA Network Open.

Det udelukker ikke sjældne individuelle skader. Det taler derimod stærkt imod påstanden om, at mRNA-vaccinerne har fremkaldt en stor, skjult dødsbølge i befolkningen.